En ElectroLAZ 20 trolleybus i regulær drift i Kiev, Ukraine.

Hvis vi ser bort fra Duo-bus forsøgene i København i 1993, har der i Danmark ikke kørt trolleybusser siden 1971 da man ændrede de sidste trolleybus-linier til dieseldrift.[2] Set ud fra et perspektiv om at nedbringe den samlede partikelforurening og helt fjerne den direkte partikeludledning i byzoner, kan det være fornuftigt at genoverveje idriftsættelse af trolleybuslinier i Danmark.

Mens trolleybussystemer for lang tid siden er blevet nedlagt i Danmark, har man i stedet udbygget trolleybusnettene i andre land især i Østeuropa.[3] I vores nabolande Norge og Sverige kører trolleybusser i henholdvis Bergen og Landskrona. Systemet i Landskrona er specielt interessant af flere grunde, heriblandt at systemet er relativ nyidriftsat i 2003 og under lignende vejrmæssige forhold som man vil kunne finde i Danmark.[1]

Buslinien som er blevet elektriciferet i Landskrona er 3 km lang og bliver betjent af 3 Solaris/Ganz Trollino 12 trolleybusser. I forhold til dieseldrift har dette betydet følgende reduktioner i 2004:

– 1.300 kg NOx
– 21,3 kg partiker
– 219.000 kg CO2

I en sammenligning mellem en Euro 3 dieselbus og en 18 m lang trolleybus drevet på strøm produceret i et miks af 45 % kul, 45 % naturgas og 10 % ikke-fossilt brændstof, er reduktionen af partikelemissionen fundet til 98 % per kilometer. Endvidere er der opnået en reduktion af NO_x og SO₂ med henholdsvis 93 % og 57 % per kilometer.[4]

Det er vigtigt at notere sig at den resterende forurening flyttes fra nærmiljøet og ud til kraftværkerne samt det faktum at des større andelen af el som bliver produceret af vedvarende energi des større bliver reduktionen af de sundshedsskadelige emissioner.

Trolleybusser står derfor som et seriøst alternativ til dieselbusser og bør tages i betragtning i den fremtidige infrastruktur i Danmark.

Kilder

[1] Trolleybus Landskrona, The world’s smallest trolleybus “system”, P. G. Andersson, Trivector, Lund, Swedden 20.04.2006, hentet den http://www.trolleymotion.com/common/files/uitp/Anderson_Landskrona.pdf

[2] Danske Museer Online, hentet den 26.12.2008, http://www.dmol.dk/billede_info.asp?genst_id=25240

[3] List of trolleybus systems, hentet den 26.12.2008, http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_trolleybus_systems

[4] Electric Tbus Group; Trolleybuses and the environment – the twin problems of air pollution and sustainability, hentet den 12.05.2009, http://www.tbus.org.uk/article.htm

Mange lande deltog i WWF’s Earth Hour som løb af stablen den 28. april i år og som i Danmark havde sloganet “Sluk lyset Danmark”. Moskva deltog også i dette arrangement støttet op af Moskvas bystyre. Selvom lyset blev slukket på alle store broer i Moskvas centrum, samt en del store bygningsværker heriblandt Moskvas 240 meter høje statsuniversitet, forblev Den Røde Plads badet i lys.[1] Billedet herover er taget kl. 21.11 under Earth Hour og det symboliserer meget bedre den reelle situation i Rusland i dag. Som et yderligere eksempel kan nævnes at selvom Moskvas bystyre bakkede op om arrangementet havde de ikke slukket deres facadebelysning på Moskvas gamle rådhus på Tverskaya.

Den reelle situation i Rusland er at kraftværkerne er udslidte og energiforbruget meget højt. Til sammenligning brugte Rusland 601 tusind tons olieækvivalent energi per én million USD BNP, mens Danmark kun brugte 151 tusind tons olieækvivalent energi per én million USD BNP.[2] Populært sagt så bruger Rusland altså 4 gange så meget energi på at producere den samme værdi som Danmark.

I en sammenligning mellem Moskvas energiselskab Mosenergo og danske DONG Energy’s udledning af

SO₂ og

NO_x per kWh er der fundet en udledning som er mellem 23 % og 38 % højere fra Mosenergos kraftværker i forhold til DONG Energy’s centrale kraftværker:[3]

Set i det lys burde opbakningen til Earth Hour og energibesparelser være meget højere i Rusland.

Kilder

[1] WWF Russia, About Earth Hour, hentet 05.04.2009,
http://www.wwf.ru/ea2009/about/

[2] World Resources Institute, EarthTrends Country Profiles 2003 (oplyste tal er fra 1999),
http://earthtrends.wri.org/

[3] Sammenligning af udledninger af

SO₂ og NO_x mellem DONG’s centrale kraftværker og russiske Mosenergos kraftværker (2007),
http://www.partikelforurening.dk/wp-content/2009-sammenligning-dong-mosenergo.pdf

Som mange nok allerede er bekendt med løber arrangementet “Sluk lyset Danmark” af stablen i aften mellem kl. 20.30 og 21.30 hvor man opfordres til at slukke lyset.  Naturligvis bakker Partikelforurening.dk også om op dette forslag og sender hermed opfordringen videre om ikke kun at slukke lyset, men også alt unødvendigt udstyr man typisk har stående tændt på standby i hjemmet.

En stor del af Danmark’s elproduktion kommer fra brændselsfyrede kraftværker som udover at udlede store mængder CO₂ også udleder andre sundshedsskadelige udledninger. DONG Energy er Danmarks største leverandør af el og varme og firmaets 10 centrale kraftværker står for mere end 80 % af firmaets samlede el- og varmeproduktion.[1] Det primære brændsel i disse kraftværker er kul, gas og halm, hvilket blandt andet medfører følgnede gennemsnitlige udledninger per kWh energi produceret:[2]

Groft sagt vil det sige at for hver gang vi slukker en pære under Sluk lyset Danmark kampagnen vil vi reducere vores mængde af sundhedsskadelige stoffer som smides ud gennem skorstenen på DONG Energy’s centrale kraftværker i henhold til ovenstående tabel.

Kilder

[1] Centrale kraftværker, 28.03.2009, http://www.dongenergy.com/DA/Forretningsaktiviteter/generation/elproduktion/Centrale+kraftvaerker/Centrale_kraftvaerker.htm

[2] DONG’s centrale kraftværker, Produktion og udledninger 2007, http://www.partikelforurening.dk/wp-content/2009-udledninger-fra-dongs-centrale-kraeftvaerker.pdf