Aug 20 2008

Om

Partikelforurening.dk er en hjemmeside med information, nyheder og debat om problematikken vedrørende sundhedsskadelige luftbårne partikler. Formålet er dels at belyse problemstillingen, samt dels at belyse metoder til at undgå eller reducere udledningen af sundhedsskadelige partikler.

Hensigten er at siden er upolitisk og fremhæver realpolitiske løsninger, forstået sådan at hjemmesiden ikke ensidigt tager ét parti. Dette skal forstås sådan at kulbaserede kraftværker måske ikke vil være nogen hensigtsmæssig løsning i Danmark, men derimod kan det godt tænkes at selvsamme moderne kraftværker vil være et fremskridt i andre lande (eksempelvis Kina) hvad partikelforurening angår.

Det er dog nærliggende at tænke, at visse teknologier i deres natur er bedre end andre og at disse dermed vil blive fremhævet frem for andre.

Siden er på dansk og derved henvender den sig til et dansk publikum, men dette begrænser dog ikke siden geografisk til Danmark. Dette sker i erkendelsen af at problemerne vedr. forurening med luftbårne partikler ikke kun begrænser sig til Danmark, men er et klart grænseoverskridende problem. Set fra et rent dansk synspunkt er det dog klart at et kulkraftværk placeret i København er et større problem end samme kulkraftværk placeret 300 km væk.

Et væsentlig grundlag for Partikelforurening.dk er at højne vidensniveauet blandt danske politikere vedr. partikelforurening og dennes indvirkning på vores alle sammens sundhed. Vigtigheden af dette kan ikke understreges nok, da det vil bidrage med bedre og forhåbentlig mere langsigtede løsninger. Kan vi skabe gode og bæredygtige løsninger i Danmark, kan vi også videreformidle disse til andre lande.

Siden indeholder artikler og meninger skrevet af personer som måtte have interesse indenfor emnet og som har noget nyt at bidrage med. Det er væsentligt at siden holder en vis standard, derfor redigeres artiklerne af en redaktør, dette sker for at undgå urigtige oplysninger og for mange postulater. Debatindlæggene til artiklerne bliver medtaget i uredigeret form, dog forbeholdes retten til at slette debatindlæg som er totalt udenfor emnet.

Anders Skærlund Petersen
Redaktør, Partikelforurening.dk

Partikelforurening – kort fortalt

Partikelforurening kan defineres som små luftbårne partikler eller luftbåren væske. Størrelsesmæssigt varierer disse partikler/væskedråber fra sandkornsstørrelse og ned til nanometer størrelse.

Partikelforurening kan enten være naturligt forekommen eller menneskeskabt. Af naturlige kilder kan nævnes:

– Vulkanudbrud
– Støvstorme
– Skov- og steppebrande
– Vegitation
– Havbrus

Typiske kilder til menneskeskabt partikelforurening er:

– Afbrænding af fossilt brændstof (fx fra biler, busser, skibe, fly, kraftværker mv.)
– Industrielle processer (svejsning, skæring, boring mv.)
– Håndtering af materialer (transport, brydning, gravning, pløjning)

Problematikken omkring partikelforurening forekommer derfor især i byområder, omkring kraftværker, fabrikker, miner og brud, landbrug, skovbrug, byggeplader, lufthavne og havne. Omkring 10 % af verdens totale partikel- og gasforurening i atmosfæren stammer fra menneskeskabte aktiviteter [1].

Historien bag

Burshtinska kulkraftværk, Ukraine

Information- og debatsiden Partikelforurening.dk er startet i juni 2008 på en erkendelse af at den menneskeskabte partikelforurening har store sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker og dyr, samt det faktum at teknologien for at reducere denne type forurening på nuværende tidspunkt er ganske veludbygget.

Initiativet til Partikelforurening.dk er taget af Anders Skærlund Petersen, som fik ideen til siden, efter at have boet og rejst i det tidligere Sovjetunionen i perioden fra 2002 og frem til nu. Anders Skærlund Petersen har med egne øjne og krop set den indvirkning parktikelforureningen fra industri og kraftværker har på lokalbefolkningen i Rusland og Ukraine. Han har boet i Moskva hvor partikelforeningen er medvirkende til at mange mennesker ikke motionerer udendørs, fordi de ikke kan få frisk luft. Han har siddet med tårer i øjnene fra Beijings lufthavn og ind til Beijing centrum som følge af den ekstreme luftforening i Beijing.

Om redaktøren

Anders Skærlund Petersen

Redaktøren hedder Anders Skærlund Petersen, er 28 år gammel og uddannet produktionsingeniør fra Aalborg Universitet med speciale i lagerstyring. Han har boet, studeret og arbejdet i Rusland og Polen, men bor i øjeblikket i Ivano-Frankivsk i Ukraine. Professionelt har Anders beskæftiget sig med så forskellige ting som eksportrådgivning, automatisering af klimasystemer, montagerådgivning og teknisk salg. Herudover har han bestridet flere bestyrelses- og formandsposter igennem sin studietid og i værnepligtstiden været formand for Landstalsmandsudvalget for værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. Anders taler engelsk, russisk og tildels tysk flydende.

Anders’ ønske og vision er at kunne trække frisk luft på Nørrebro Station i København og stå på rulleskøjter i Sejrsparken i Moskva uden at blive kvalt i dieselos.

Anders Skærlund Petersens personlige hjemmeside findes på www.starcity.dk .

Kontakt

Partikelforurening.dk redigeres af Anders Skærlund Petersen, som kan kontaktes via…

Post

Partikelforurening.dk
c/o Anders Skærlund Petersen
Strynøvej 56
DK-6710 Esbjerg V

E-mail

asp§partikelforurening.dk (byt § ud med et @)

Telefon

+(45) 23 41 41 18

Skype

mfhal9000

Kilder

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Particulate , 18.07.2008

Comments Off on Om

Comments are closed at this time.