Luftkvaliteten på Nørreport Station er og forbliver desværre et emne til diskussion. I DSB’s blad Ud & Se fra juli 2011 har emnet igen været oppe at vende, denne gang på forespørgsel fra Gitte Klausen fra Næstved. Da det desværre ikke er muligt at linke direkte, er indlægget citeret i sin fulde længde herunder:[1]

Tæt og tyk røg
Gitte Klausen, Næstved
Jeg er pendler mellem Næstved og Nørreport station. Jeg er glad for at kunne stige på regionaltoget på Nørreport, så jeg slipper for at skulle skifte tog, men det er en meget trafikeret station. Ofte er der tæt og tyk røg omkring passagererne, og jeg tænker ofte på, hvor usundt det egentlig er at stå på Nørreport. Laver DSB målinger på stationerne? Og burde der ikke være en bedre ventilation?

Tak for din henvendelse. Luftkvaliteten er desværre nogle gange dårlig på fjern- og regionaltogsperronen på Nørreport Station. Kombinationen af en underjordisk station, og tog trukket af diesellokomotiver, giver en dårlig luftkvalitet og i perioder med mange tog, kan situationen være slem. Normalt opholder passagererne sig kun i kort tid på perronen, så den sundhedsmæssige belastning er kortvarig. For at forbedre forholdene på Nørreport Station er Banedanmark, Københavns Kommune og DSB gået sammen om at istandsætte og modernisere stationen. I den forbindelse vil der komme et nyt og bedre ventilationsanlæg, der giver en bedre luftkvalitet på fjern- og regionaltogsperronen. Desuden vil diesellokomotiverne efterhånden blive erstattet af togsæt, som forurener mindre. Istandsættelsen af Nørreport Station vil sikre renere luft og en bedre station til glæde for de rejsende.
Med venlig hilsen
Marianne Gadegaard
Afdelingschef, DSB Kundeservice

Spørgsmålstilleren får desværre aldrig svar på om DSB laver målinger af partikelforureningen på Nørreport Station. Om DSB rent faktisk udfører disse målinger er formentlig også af mindre betydning, da selskabet ingen interesse har i at offentliggøre sådanne målinger. For at få en uvidenskabelig indikation af problemets størrelse kan henvises til en artikel i Ingeniøren fra 2008, hvor der blev målt forureningsniveauer for ultrafine partikler, der var 23 gange højere på Nørreport Station end på Rådhuspladsen.[2]

Det er kun glædeligt at Nørreport Station får forbedret ventilationssystemet, men om det reelt giver en markant forbedring af luftkvaliteten, må vi desværre vente til 2014 med at finde ud når ombygningen af færdiggjort.[3] Det ville endvidere være interessant at se en cost-benefit analyse i forhold til luftkvaliteten på Nørreport Station for både en forbedret ventilation, men også for påmontering af partikelfiltre på IC3- og IC4-tog, da hovedparten af forureningen netop stammer herfra.

Kilder

[1] Tæt og tyk røg, side 52, Ud & Se, juli 2011, http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2011/07/

[2] Chok-måling: Ni millioner gift-partikler i hver indånding, Ingeniøren, 27.06.2008, http://ing.dk/artikel/89419-chok-maaling-ni-millioner-gift-partikler-i-hver-indaanding

[3] Ny Nørreport, http://www.nynoerreport.dk/etaper, hentet 11.07.2011

Ugeavisen Esbjerg har den 8. juni 2011 bragt følgende artikel med den vildledende overskrift: “Luften i Esbjerg er for ren”.

Artiklen baserer sig på en rapport lavet af Rambøll for Esbjerg Kommune og jævnfør artiklen fremgår det at “Den gode nyhed er, at vi ikke har steder i Esbjerg, der er så luftforurenede, at det er nødvendigt at indføre en zone kun med sivetrafik og biler med partikelfiltre på…”, mens rapporten direkte anbefaler at:

På basis af de udførte målinger vurderes det, at der grundlag for Esbjerg Kommune for at henvende sig til Miljøstyrelsen for at få afklaret muligheder og vilkår for en permanent målestation i Esbjerg by.[1]

Rapporten gengiver netop enkeltstående målinger, hvor der har været markante overskridelser af PM10-partikler og det i afstande op til 200 meter fra den formodede forureningskilde (større vej),[2] men ligeledes diskuteres det endvidere i rapporten at yderligere målinger er nødvendige for at kunne indføre en såkaldt miljøzone:

Hvis der skulle være sundhedsmæssige perspektiver i forbindelse med indførelse af miljøzone i Esbjerg by, skal kommunen anmode Miljøministeren om tilladelse hertil, jf. § 15 a, stk. 1 i Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Grundlaget for en sådan anmodning er, at grænseværdierne for partikelforurening skal være overskredet. Til påvisning om grænseværdierne er overholdte eller overskredne, er det som udgangspunkt nødvendigt at have et vidensgrundlag om partikelforureningen på samme niveau som det benyttes i landsmåleprogrammer, som DMU står for. Dette kan opnås, hvis der bliver etableret en målestation i Esbjerg.[1]

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har ikke selv lavet målinger siden 2002 og agter ikke at opstille en målestation i Esbjerg, selvom Esbjerg Kommune på baggrund af nye 2010-målinger fra Rambøll har henvendt sig til Danmarks Miljøundersøgelser om opsætning af en sådan. Formanden for Plan & Miljøudvalget, John Snedker, har derfor intet grundlag, til at udtale at der ikke er brug for nogen miljøzone. Formanden burde i stedet lade offentligheden forstå, at eftersom luftforureningsproblemet i Esbjerg er ukendt, kan Esbjerg Kommune ikke indføre en miljøzone på baggrund af den nuværende lovgivning.

Kilder

[1] Partikler i udeluft fra trafikken, Rambøll september 2010, http://www.esbjergkommune.dk/Admin/Public/Download.aspx?File=Files%2fFiler%2fPolitik%2fPolitiske+udvalg%2fPlan+og+Milj%c3%b8%2fReferater+2010%2f2010.12.21%2fSag+14+bilag+1.pdf

[2] Notat, Rambøll 24.11.2010, http://www.esbjergkommune.dk/Admin/Public/Download.aspx?File=Files%2fFiler%2fPolitik%2fPolitiske+udvalg%2fPlan+og+Milj%c3%b8%2fReferater+2010%2f2010.12.21%2fSag+14+bilag+2.pdf

Den tyske pendant til FDM, ADAC, udfører løbende miljøtest af forskellige nye biler. Foruden udledning af CO2 bliver der målt på udledningen af forskelllige andre gasser og partikler såsom carbonmonooxid, kulbrinter, NOx og ikke mindst den deciderede partikeludledning.

ADAC bruger en skala hvor et højere tal angiver en lavere udledning af skadelige stoffer deriblandt skadelige partikler. Den højste værdi givet fra ADAC er 50, hvilket dermed angiver den til dato øvre grænse. I nedenstående tabel ses en sammenligning af fire forskellige bilfabrikanters biler. Fælles for alle biler er, at de er udstyret med en motor på 1,6 liter både for benzin- og dieseludgaven. Alle dieselbilerne er udstyret med partikelfiltre.

Tabellen viser, at selvom dieselbilerne er udstyret med den nyeste teknologi til reduktion af den sundhedsskadelige partikeludledning, så er benzinbiler stadig i gennemsnit 6 point eller 15 % bedre end dieselbilerne jævnfør ADAC’s miljøtest. ADAC har ikke offentliggjort de konkrete udledningstal, og derfor kan det ikke gennemskues hvad 6 point i praksis bliver til i absolutte tal.

Eftersom andelen af dieselbiler har været kraftigt stigende de seneste år, har det derfor ligeledes medført en større udledning af sundhedsskadelige partikler. Det er derfor at væsentlig betydning at denne udvikling analyseres, for derved evt. at regulere udviklingen så den ikke forværrer folkesundheden.[2, 3]

Kilder

[1] Allgemeiner Deutscher Automobil-Club (ADAC), EcoTest, http://www.adac.de/infotestrat/tests/eco-test/default.aspx, hentet den 15.09.2010

[2] Data for nye biler 2007, Færselsstyrelsen; http://www.bilviden.dk/sw101290.asp, hentet den 26.09.2010

[3] Dieselbiler giver problemer med NO2 i byerne, Danmarks Miljøundersøgelser; http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2007/10/dieselbiler/, hentet den 26.09.2010