Archive for the 'Rusland' Category

Apr 05 2009

Sluk lyset Moskva!

Den Røde Plads kl. 21.11 under Earch Hour kampagnen

Mange lande deltog i WWF’s Earth Hour som løb af stablen den 28. april i år og som i Danmark havde sloganet “Sluk lyset Danmark”. Moskva deltog også i dette arrangement støttet op af Moskvas bystyre. Selvom lyset blev slukket på alle store broer i Moskvas centrum, samt en del store bygningsværker heriblandt Moskvas 240 meter høje statsuniversitet, forblev Den Røde Plads badet i lys.[1] Billedet herover er taget kl. 21.11 under Earth Hour og det symboliserer meget bedre den reelle situation i Rusland i dag. Som et yderligere eksempel kan nævnes at selvom Moskvas bystyre bakkede op om arrangementet havde de ikke slukket deres facadebelysning på Moskvas gamle rådhus på Tverskaya.

Den reelle situation i Rusland er at kraftværkerne er udslidte og energiforbruget meget højt. Til sammenligning brugte Rusland 601 tusind tons olieækvivalent energi per én million USD BNP, mens Danmark kun brugte 151 tusind tons olieækvivalent energi per én million USD BNP.[2] Populært sagt så bruger Rusland altså 4 gange så meget energi på at producere den samme værdi som Danmark.

I en sammenligning mellem Moskvas energiselskab Mosenergo og danske DONG Energy’s udledning af

SO2 og

NOx per kWh er der fundet en udledning som er mellem 23 % og 38 % højere fra Mosenergos kraftværker i forhold til DONG Energy’s centrale kraftværker:[3]

SO2 (kul fyrede) 38 %
NOx (kul fyrede) 28 %
SO2 (gas fyrede) 23 %
NOx (gas fyrede) 28 %

Set i det lys burde opbakningen til Earth Hour og energibesparelser være meget højere i Rusland.

Kilder

[1] WWF Russia, About Earth Hour, hentet 05.04.2009,
http://www.wwf.ru/ea2009/about/

[2] World Resources Institute, EarthTrends Country Profiles 2003 (oplyste tal er fra 1999),
http://earthtrends.wri.org/

[3] Sammenligning af udledninger af

SO2 og NOx mellem DONG’s centrale kraftværker og russiske Mosenergos kraftværker (2007),
http://www.partikelforurening.dk/wp-content/2009-sammenligning-dong-mosenergo.pdf

No responses yet

« Prev